Månedens kunstner / 2020 Juni Birte Kærsig

2020 Juni Birte Kærsig

 
 Min vej til penslen
Jeg startede med at male for ca. 20 år siden, hvor jeg en kort periode var arbejdsløs. Jeg tog et kursus på HF i billedkunst, her lærte jeg både om kunsten, og prøvede også at male.
Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne male, og ikke mindst at jeg både kunne lide at tegne og male, og at det var en stor glæde at stå med penslen i hånden, og få billeder ud af det.
Når jeg malede, fik jeg en naturlig ro. Det er medens jeg maler, at jeg aller mindst tænker på andre gøremål, og her bemærker jeg ikke, at tiden går. Det er her jeg tænker gode tanker, og selvfølgelig ikke mindst får billeder ud af det.
Mine motiver er oftest blomster eller kvinder, men har fundet en ro i at male de store sten, der ligger som bølgebrydere ved havnen.
Jeg forsøger aldrig at få mine billeder til at ligne fotografier, men de skal alligevel ligne det motiv, som jeg maler.
For mig er farverne det vigtigste. Jeg har i fem år gået til billedmaling hos Joan Hollbøll, som har lært mig meget om farverne og farvernes sammensætning.
En anden lærer, jeg har lært meget af, er Mark Stolk, hans kurser gik ud på at lære os den klassiske teknik.
Ud over de to nævnte har jeg været på kursus hos Mai-Britt Schultz på Kragekær kunstskole. Hun har bestemt også været til stor inspiration for mig.
Jeg tror aldrig at man kan lære nok, så jeg forsøger hele tiden at lære mere, og det er altid en stor fornøjelse.
Vil du vide mere om mig, eller se flere af mine billeder, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig.

Birthe Kærsig

Telefon: 2833 8455

Mail: elverhoejvej19@yahoo.com
 
KuBA  | Tlf.: 20816236 | kuba4700@gmail.com