Månedens kunstner / 2023 August Christine Munch Petersen

2023 August Christine Munch Petersen

Jeg hedder Christine Munch Petersen og er billedkunstner.
Kreativitet giver mig utrolig meget glæde. For mig er det en fantastisk måde at formidle tanker og følelser og fortælle små historier fra hverdagen. Det er den skønneste udtryksform.
Jeg elsker stærke farver, og derfor er mine malerier meget farverige. For mig afspejler de stærke farver min livsglæde, som jeg gerne vil dele med andre gennem mine malerier. Det skal helst gå lige i hjertekulen og gøre en glad i bøtten. Det må gerne være den store kærlighed!
Inspirationen kommer fra naturen og fra de ting jeg møder på min vej. Jeg er meget visuel og ord og musik omsættes også til billeder. Nogen gange lader jeg farverne inspirere mig ligesom de streger og mærker jeg sætter på det urørte lærred. Det hele er med til at starte min fantasi. Det er fantastisk at gå på opdagelse og i arbejdsprocessen finde ud af, hvad maleriet skal handle om – at opdage maleriets historie, mens jeg maler.
Jeg håber, at I som beskuer kan se nogle af de tanker og ideer, jeg har haft, mens jeg malede. Hvis I er interesseret og gerne vil se mine malerier i Jeres hjem eller har et ønske om at få malet et maleri, så lad os tage en snak!

Med kreative hilsner
Christine Munch Petersen

Mobil: 5370 4657
Gødstrup Bygade 6, Gødstrup
4684 Holmegaard
Man kan se mine malerier her:
Instagram: @christinemunchart
Facebook: Christine Munch Art


KuBA  | Tlf.: 20816236 | kuba4700@gmail.com