Månedens kunstner / 2013 Juni Marie Klust

juni Marie Klust

 
Født i Tjekkiet og bosat i Danmark siden 1981

Jeg har altid haft forkærlighed for malerkunsten og har malet i mange år. I Danmark fik jeg undervisning af kunstnerne Soli Madsen, Karin de Neergaard – Tanitkurser både på Sardinien og i Danmark, og på nuværende tidspunkt får jeg undervisning hos kunstneren Maria Nikolaisen – lederen af Ringsted galleri.

I de sidste år har jeg haft flere separate udstillinger samt udstillet sammen med andre kunstnere, og jeg er medlem af KUBA.

Jeg finder fortrinsvis motiver på rejser og i naturen, som jeg er stærkt knyttet til, og som jeg har beskæftiget mig med - også professionelt de sidste år af mit liv i Tjekkiet, hvor jeg arbejdede i Nationalparken Krkonoše / Riesengebirge.

I mine billeder udtrykker jeg mine oplevelser, naturens storhed og dens farverige skala, som skifter med lyset og årstiderne så hurtigt, at mange mennesker i vor travle verden næsten ikke når at lægge mærke til det.

Med mine værker ønsker jeg at igangsætte tanker om naturens bevarelse, da vi jo er en del af den.

De sidste år har jeg sat fokus på bibelske motiver efter inspiration fra rejser til Israel/Palæstina. Jeg ønsker i denne sammenhæng at fremhæve de kristne værdier, som det i globaliseringens urolige tid er vigtigt for vores lille land at bevare.

Når jeg maler, komme mit eget jeg på afstand, og jeg oplever en speciel tilstand af ro, energi og intuition, som guider mig gennem maleprocessen. Der er flere, der har spurgt mig: Hvor kommer lyset i dine billeder fra?

www.m.klust-art.com

 

m.klust@gmail.com

 

tlf. 55 70 05 19

KuBA  | Tlf.: 20816236 | kuba4700@gmail.com