Månedens kunstner / 2013 Februar Merete Foxmar

2013 Februar Merete Foxmar

 Jeg er født i 1959 og har tegnet siden jeg kunne holde på en blyant.
Købte mit første rigtige lærred i 1973
og før det malede jeg på pap, masonitplader, træ.
 
Jeg har fortrinsvis malet med olie. Først for ca. 6 år siden har jeg prøvet med Akryl farver. Jeg er selvlært. Begyndte at udstille for ca. 15 år siden og har
 udstillet på div. arbejdspladser, foreninger og censurerede udstillinger.

Som barn på Amager brugte jeg mine ferier på diverse museer og udstillinger i og omkring København. Stirrede med ærefrygt og beundring på alle disse fantastiske malerier og ønskede inderligt, selv at kunne male på den måde. Jeg øvede mig, ved at kopiere motiverne fra frimærker og billeder fra mine forældres leksikoner.

I dag bruger jeg mine egne teknikker, fortrinsvis i olie og elsker at udfordre mig selv. Jeg maler det der spontant dukker op på lærredet. Væsner der ligger gemt i farverne. Jeg følger bare efter og forsvinder ind i mit eget univers, og tænker ikke videre over, at der måske kommer en kanin flyvende med grønne vinger. Det er den samme glæde, som at lægge
et frø i en urtepotte og se hvad der kommer frem.
 
Hjemmeside:  www.Galleri-Foxmar.dk
 

Tlf.: 27 91 10 70

KuBA  | Tlf.: 20816236 | kuba4700@gmail.com